• Referencer

Referencer og anbefalinger fra kunder

Vi samler på tilfredse kunder! Derfor er vi både stolte over og glade for de mange gode referencer og anbefalinger, vi får fra vores kunder. Faktisk hænger vi dem op i frokoststuen, så alle i firmaet kan glæde sig over dem.

Her kan du læse med i nogle af de ”anmeldelser”, vi har modtaget på skrift i løbet af de sidste år.

En rigtig god oplevelse

Alt blev udført til tiden og efter aftalen og med et flot resultat. Håndværkerne informerede om planen undervejs og svarede venligt og gerne på spørgsmål omkring udførelsen og den underliggende asbesteternit mm. Der blev arbejdet professionelt og fuldt ud hele vejen igennem uden nogen som helst gener for beboerne - selv om vi var hjemme pga. Corona-lockdown. Ved hver ekstra henvendelse fra os blev der handlet med det samme, og det gjorde oplevelsen rigtig god.

Tanja, Allerød

Alt klappede

Vi fik lagt nyt tag på vores hus. Alt klappede, lige fra planlægningen før arbejdet startede til den endelige færdiggørelse. Meget professionelt og flot arbejde.

Tømrerne der var hos os i 3 uger, var både høflige og arbejdsomme, stor tak til Claus og Michael.

Carsten, Kokkedal

Så et smukt resultat

Vi har fået opsat en smuk hoveddør og terrassedør. Alt er kørt efter en snor. Vi startede med fin drøftelse af løsningsmuligheder og rådgivning, opmåling og fin udførelse af selve arbejdet.
Rådgivning har været professionel og vi er løbende blevet informeret og holdt opdateret, og altid blevet svaret hurtig på henvendelser.
Vi har haft besøg af gode håndværkere der indgød tillid og de har behandlet hjem fint og ryddet pænt op. Desværre ikke en selvfølge.
Så et smukt resultat, en god proces og meget glade for vores nye døre.

Trine, Holte

Dygtige og professionelle håndværkere

Vi har netop overstået en større renovering af vores hus, perfekt udført af Poul Hvitved ApS. Nyt tag, tagrender, ovenlys vinduer m.m. Fra den første kontakt til Jesper, til besigtigelse, tilbud, aftale, plan, udførelse og aflevering, er alt forløbet perfekt. Dygtige og professionelle håndværkere, som altid var klar til en snak og gerne inviterede en tur med på stilladset, når noget skulle vises og forklares. De bedste anbefalinger til Poul Hvitved herfra.

Jakob og Lone, Blovstrød

Vil helt sikkert vælge Poul Hvitved en anden gang.

Tak for flot og veludført arbejde.
Vi har fået skiftet vores hoveddør og kælderdør. Hele forløbet gik meget let. Vi fik vejledning til forskellige typer døre og mærker, og fik meget præcist at vide hvornår vores nye døre ville komme samt hvornår de blev monteret. Dørene kom 2 dage før montering, og den første dør blev monteret en dag før tid, hvilket var herligt. Vi valgte selv at finde dørgreb, som bliver monteret af låsesmed, og har fået midlertidig greb fra PH.
Vil helt sikkert vælge Poul Hvitved en anden gang.

Johan, Birkerød

Det mest professionelle håndværkerteam, vi har haft

Seks nye Velux-vinduer og ny havedør:
Her i det regnfulde februar 2020 monterede Rune og Dennis tagvinduer og havedør inden for den fastlagte tidsramme trods surt vejr. Hvitved-teamet tog et helhedsansvar for fandt løsninger på uforudsete problemstillinger, som der er ved indgreb i et 150 år gammelt hus. I forbindelse med en større ombygning er Hvitved-teamet det absolut mest professionelle håndværkerteam, vi har haft i huset. Så fuld anerkendelse til det håndværksmæssige, management og god dialog.

Gigo og Hans, Birkerød

Et flot stykke arbejde

Mange tak for et flot stykke arbejde som jeres dygtige håndværkere har udført, i forbindelse med udskiftning af vores gamle eternittag til et flot ståltag. Hele forløbet har været uden problemer og rigtig godt koordineret. Alle jeres medarbejdere har været meget imødekommende og altid tid til en hyggelig sludder. Vi er meget tilfredse med resultatet.

Inge og Niels, Birkerød

Pålidelige, punktlige og venlige håndværkere

Vi fik i efteråret 2018 lagt ståltag oven på vores eksisterende tag. Og da denne opgave var løst til vores tilfredshed, fik firmaet også opgaven med at udskifte vinduer og døre i hele huset i foråret 2019. Tidsplanen holdt - de var endda færdige et par dage før end lovet. Vi kan varmt anbefale Tømrerfirmaet Poul Hvitved.

Anne og Erik, Allerød

God service og fair pris

God service og fair pris. Fik lavet udhæng mv. Tilbuddet fra Jesper Hvitved passede og huset er blevet rigtig flot. Kan anbefale dette firma, især efter flere uheldige håndværkeres besøg tidligere, men her er kun ros tilovers.

Ea, Allerød

Anmeld os gerne, når vi har løst en opgave

Har vi løst en opgave for dig? Anmeld os meget gerne på vores facebook-side eller på Trustpilot. Vi bliver også rigtig glade for en mail eller en personlig tilbagemelding.

Indhent et uforpligtende tilbud

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Click or drag files to this area to upload. You can upload up to 10 files.